Arealet med økologisk bælgsæd er mangedoblet

De økologiske landmænd dyrker langt mere bælgsæd nu end for selv få år siden. Største procentvise stigning er for arealet med økologisk lupin, som er mere end 12-doblet siden 2015.

Det fremgår af nye tal fra Landbrugsstyrelsen.

Samlet blev der dyrket 18.591 ha med økologiske ærter, hestebønner og lupin i 2021, og alle tre afgrøder er steget markant i areal de seneste år. Den mest populære bælgsædsafgrøde er hestebønne, der sidste år blev dyrket på 12.338 ha mod bare 3.433 ha i 2015.

"Vi ved, at flere økologer gerne vil skrue op for selvforsyningen af protein til deres husdyr og ned for importen af udenlandsk soja. Det er hovedforklaringen på den stigning, vi ser nu, men der begynder også i det små at komme for eksempel dansk producerede økologiske hestebønner til salg i detailhandler," siger teamleder i Landbrugsstyrelsen Ane Førde i en meddelelse fra styrelsen.

Mere selvforsyning

Bælgfrugterne har desuden fået plads i de officielle kostråd til danskerne, men selvom både ærter og hestebønner kan spises af mennesker, ender afgrøderne hovedsageligt i fodertruget. De kan nemlig erstatte soja som proteinfoder, og bl.a. indfører Thise Mejeri af klimahensyn fuldt stop for fodring med soja hos deres leverandører til efteråret.

Hos Landbrug & Fødevarer ser økologichef Kirsten Lund Jensen også udviklingen som et tegn på en øget interesse for selvforsyning blandt økologerne.

"Det er meget positivt, at der produceres flere og flere bælgfrugter, da det er et tegn på, at mange økologiske landmænd gerne vil øge selvforsyningen med økologiske protein – og dermed gå i retningen af mindre afhængighed af importerede proteiner. Den igangværende krig i Ukraine viser netop, at det er vigtigt med høj selvforsyning af protein og korn," siger Kirsten Lund Jensen og tilføjer:

"Derudover bør det også bemærkes, at arealet med økologisk raps er steget med godt 50 pct. i 2021, således at der nu dyrkes raps på 5.400 ha. Det viser, at de økologiske landmænd er gode til at producere de afgrøder, hvor der ses stigende efterspørgsel."

Lille fremgang for hele det økologiske areal

Det samlede økologiske landbrugsareal er steget med cirka én procent fra 2020 til 2021. Det er en noget mindre fremgang end i perioden fra 2015 til 2019, hvor der har været en markant vækst for det økologiske areal på helt op til 21 procent på ét år.

"Tallene viser, at vi sidste år fik en netto tilgang på 30 økologiske landmænd. Det er relativt beskedent i forhold til tidligere år. En af forklaringerne kan være, at flere landmænd gerne vil se, hvordan markedet tilpasser sig den relativt store fremgang, vi har oplevet siden 2015, før de selv omlægger til økologi," siger Ane Førde.

Cirka en tredjedel af det økologiske areal bliver brugt på at dyrke korn til både brød og foder, og lidt under halvdelen bliver brugt til forskellige former for græs og kløvergræs, herunder afgræsningsmarker. Den sidste del dyrkes blandt andet med grøntsager, rodfrugter, frugt og bær.